Syrena sad ved Slytherin bordet og lyttede til rektor Murphy, som holdte hendes daglige lange og kedelige tale. Den 16-årige pige sad ved et af de fire store borde, alle sammen formet som store cirkler. Det var virkelig ikke praktisk at bordene var formet som cirkler i stedet for langborde, ligesom Hogwarts hvor hun havde været udvekslingsstudent på sit 4. år. Året var lige startet, og Syrena sad bare helt alene ved bordet og ventede på maden blev tryllet frem. Hun havde ret få venner og lige i dag gad hun ikke være sammen med nogle af dem.

“Værsgo!” sagde Rektor Murphy højlydt, og hun tryllede med et maden frem. Syrena hev lidt pommes frittes, en helt masse bacon og andet hen på sin tallerken, og begyndte at gumle i det. Hun ville egentlig bare gerne have frokosten overstået så hun kunne komme til Dyr og Natur. Ikke fordi faget interesserede hende, mere fordi at når faget var overstået var der kun to timer tilbage og så havde de weekend, og det var langt sjovere end at være til time.
Hun håbede stærkt på at ingen ville komme og forstyrre hende mens hun spiste, og hvis skulle det bestemt ikke være nogen fremmede der prøvede at blive venner med hende, for den situation havde hun stået i alt for mange gange, og dem der tidligere havde prøvet at blive venner med hende. ja de opgav oftest efter kort tid, fordi det var meget svært at blive venner med Syrena. Mest af alt fordi Syrena ikke engang ville have venner, men det forstod hendes mor åbenbart ikke. Men hun havde absolut ingen grund til at blande hendes mor ind i det her. Men det var hendes mor der havde sendt hende et udvekslingsår på Hogwarts, fordi hun troede og håbede ivrigt på at hun ville finde nogen venner i stedet for den uendelige fjende mængde hun havde. Men det havde ikke hjulpet en skid. Det havde bare gjort det værre i følge Syrena.

Den store hal var helt fyldt op med elever i alle aldre fra alle kollegier, tykke som tynde, drenge og piger der sad og spiste ligesom hende, og modsat fra Syrena talte de fleste også frem og tilbage mellem hinanden.